Nyheder

 

Flotte donationer til Nyborg Harmoni Orkester i 2022

I 2022 har Nyborg Harmoni Orkester modtaget donationer fra Albani Fonden på 25.000 kr. og fra Nyborg Borger- og Håndværkerforening på 65.673 kr.

Begge donationer er søgt til det formål at forny instrumenterne i orkesterets slagstøjsgruppe med et nyt trommesæt og en vibrafon.

Muligheden for at forny trommesættet med tønder som er lavet af 4 lag birk og 2 lag ahorn, betyder en klart bedre lyd for publikum og at udbygge trommesættet med bl.a. pedaler til hi hat og stortromme er af betydning for trommeslageren i udførelsen af musikken. Lyden fra den nye vibrafon giver en klar opgradering af lyden, med en klang som er tydeligere og skarpere, og som giver publikum en langt bedre mulighed for at høre instrumentet end tidligere.

Nyborg Harmoni Orkester er taknemmelige for donationerne, og siger en stor tak til Albani Fonden og Nyborg Borger- og Håndværkerforening, og glæder sig til at underholde sit publikum med de nye instrumenter i mange år fremover.

Nyborg Harmoni Orkester kan indenfor nærmeste fremtid opleves til Populær Koncert i Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen, den 20. november 2022 og til orkesterets årlige og traditionsrige Nytårskoncert den 29. januar 2023 i Nyborg Hallen.

Tour de France 2022/På tværs af bæltet

Lørdag d. 2/7-2022 deltog vi og vores venskabs orkester “Holbæk By Orkester” med vores samarbejde “På tværs af bæltet”, på torvet i Nyborg, da Nyborg var mål by for 2. etape i Tour de France.
Vi underholdt med en god blanding af forskellige genre, både marcher, popmusik og ikke mindst et nyt arrangement specielt lavet til denne koncert af Poul Kjøllers “Jeg er så glad for min cykel”

 

I forbindelse med vores samarbejde “På tværs af bæltet” holdt vi inden koncerten en lille reception for at sige tak for sponsoratet til “Peter Hermansens Fond”. Vi har været utrolig taknemmelige for at have modtaget penge til at kunne realisere vores projekt med Holbæk Byorkester.

Kimen til et forsat godt samarbejde “På tværs af bæltet” er lagt og vi glæder os til flere musikalske oplevelser sammen.
I dagens anledning fik vores sponsorer udleveret en “uniform” der var blevet fremstillet til lejligheden.

 

 

 

 

 

 

Uddeling fra Nordea-fonden

NHOs bestyrelse modtager Nordea-fondens tildeling, jan. 2018.

NHOs bestyrelse modtager fra filialdirektør i Nyborg, Rasmus Grundsøe Petersen, Nordea-fondens tildeling, dec. 2017

Dec. 2017/jan. 2018:
At anskaffe nye skjorter til et helt orkester koster penge. Dem havde Nyborg Harmoni Orkester ikke mange af, og så må man bede om hjælp. Nordea-fonden har støttet det store, lokale orkester med 15.000 kr. til at købe nye orkesterskjorter for, så nu kan NHO optræde i kridhvide, ens skjorter til den snarlige nytårskoncert. Mange tak for tildelingen!

Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. De støtter projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. De uddeler årligt ca. en halv milliard kroner til organisationer, foreninger og ildsjæle, som vil skabe gode liv for andre i Danmark.

Promenadekoncert ved Hesselhuset 2017

Publikum samles til koncert.  Foto: Aksel Andersen

Publikum samles til koncert.
Foto: Aksel Andersen

Søndag den 28. maj var der sommerstemning på plænen ved Hesselhuset lige ved Storebælt. Folk nød i den grad det dejlige vejr og den gode musik. Nyborg Harmoni Orkester spillede, og Jesper Rosenkilde dirigerede. Klik her og se billederne af glade musikere og veltilpasse publikummer. Fotos: Aksel Andersen.

 


Forårskoncerten i Ullerslev 2017

20170422_144603bLørdag den 22. april 2017 var der fuldt hus i Ullerslev Kultursal, hvor Nyborg Harmoni Orkester spillede deres forårskoncert. Se program og billeder fra koncerten her.

Se Billedserie af Aksel Andersen, klik her.


VENSKABSKONCERTER!

DSC00109Den 19. juni 2016 var NHO på besøg hos Holbæk Byorkester. Det var de to orkestres andet møde. Se billeder fra dagen, klik her!


Første musikalske møde mellem Holbæk Byorkester og NHO forgår i Nyborg og Ullerslev i forbindelse med Nyborg Harmoni Orkesters Forårskoncert lørdag d. 16. april 2016. Se video og hør optagelser fra koncerten , klik her!

Siden september 2015 har NHO og Holbæk Byorkester set frem til dette venskabsmøde på tværs af bæltet. Formålet er at søge gensidig inspiration hos et andet, tilsvarende orkester.  Andet musikalske møde foregår i Holbæk i forbindelse med Holbæk Byorkesters Sommerkoncert i Strandparken søndag d. 19. juni. Se også i Kalender.


 

Last rom 2015Last Prom 20. september 2015 i Borgerforeningens hus.

Klik her for at se billeder.

 

 


Hesselhuset, søndag den 7. juni 2015, Promenadekoncert

NHO ved Hesselhuset 07.06.15

NHO ved Hesselhuset 07.06.15


Klik her for at se billeder og læse om den fine koncert i det grønne


 Kulturnat i Nyborg 29. maj 2015

kulturnat 8Nyborg Harmoniorkester spillede Dronning Margrethe den II’s Parademarch og musik af vores store, fynske 150års fødselar, Carl Nielsen. Jesper Rosenkilde dirigerede. Under de flotte udførelser blev der skævet op til skyerne, der da heller ikke kunne holde tæt. Da det regnede for meget til, at instrumenterne kunne tåle det, holdt man en kort pause. Nogle af instrumenterne er mindre følsomme end andre, og det lykkedes heldigvis at spille et nummer mere i forb. m. uddelingen af Det Gode Liv-prisen, sponsoreret af Nordea. Prismodtageren blev Nina Møller, der fik prisen for sit kulturelle arbejde til glæde for Nyborg.
Klik her og se fotos.


Opløb til nytårskoncerten 2015:
Fyens Stiftstidende kom på besøg under prøvearbejdet og skrev i avisen om mødet mellem NHO og Anders Blichfeldt fra rockbandet Big Fat Snake.


Last Prom i Borgerforeningen 2014

IMG_0124amm Klik her og se fotogalleri.

Søndag den 21. september var det traditionsrige hus, Borgerforeningen i Nyborg, ramme om den store afslutningskoncert for sommerens mange koncerter i lokalområdet. Nyborgs mange musikere og sangere forenedes i Last Prom, hvor Nyborg Harmoni Orkester, Danehofgarden, Vindingekoret, Nyborg Seniorkor og @ Big Band opførte deres bedste numre. Det hele sluttede med Edvard Elgars berømte værk, Pomp and Circumstanses med sangen “Land of Hope and Glory”. Her spillede NHO sammen med Danehofgarden, og de to kor sang for. Publikum sang med af fuld hals, mens dannebrogsflagene viftede og ballonerne dalede ned.
NHO blev dirigeret af Jesper Rosenkilde.


1. juni 2014: Koncert ved Hesselhuset i Nyborg:
Mads Lundes sidste koncert som dirigent af NHO.
En fin sommereftermiddag med dejlig musik i det grønne.

NHO, Hesselhuset, Nyborg 1. juni 2014. Foto, KKB (10)kompr


Nyheder 16. marts 2013

Aktivpris-2013Nyborg Kommune har fredag 15. marts 2013 uddelt Årets Priser til kommunens foreninger og organisationer. Prisoverrækkelsen fandt sted i Borgerforeningens Hus hvor prismodtagerne fik overrakt gaver og blomster af Kultur- og Fritidsudvalgets formand Peter Sejersen.

Årets Aktivpris gik til Carsten Gaard Fredrichsen og Peter Nielsen som er indstillet af Nyborg Harmoni Orkester.

Fra hele orkestret skal der lyde et stort TILLYKKE til Carsten og Peter.